Og da der en der har skrevet det så godt før.

Vil jeg lade Kurt Terkelsen tage over.

MARINEHJEMMEVÆRNET de første 60 ÅR

Af tidligere presse- og informationsofficer

Klik på billedet, for at se Kurt Terkelsen's side.

Premierløjtnant Kurt Terkilsen. Marinehjemmeværnsdistrikt II, Sjælland, Lolland - Falster

Marinehjemmeværnet 1952 - 2012

MHV Uniform M/44

Marinehjemmeværnets første uniform.

Fra robåd til moderne fartøjer

Marinehjemmeværnet fejre i år (2012) 60-års jubilæum. Det statslige hjemmeværn blev indført i Danmark ved lov af 16.juli 1948. Men i begyndelsen anså man primært Hjemmeværnet for at være en landmilitær organisation knyttet til lokalforsvaret.

Først ved de ændringer, der skete i loven om Hjemmeværnet i 1952, blev det maritime element anerkendt som en selvstændig del af det samlede Hjemmeværn og i marts 1952 blev "Det Maritime Hjemmeværn" DMH oprettet, som det hed den gang, og som bestod af 1.436 medlemmer, 25 flotiller, samt ni kuttere, syv motorbåde og 15 rofartøjer, som var venligst udlånt af Søværnet. Det var først i 1961, at navnet blev ændret til "Marinehjemmeværnet" MHV.
Marinehjemmeværnets fartøjsklasser inddeles i hovedgrupper, nemlig: Motorbåde, kutter-klassen, MHV 70 klassen, MHV 80 klassen, MHV 90 klassen, MHV 20 klassen, MHV 800 klassen, MHV 850 klassen og MHV 900 klassen.

               Fartøjsfører, sekondløjtnant Kurt Terkelsen, på øvelsessejlads med MHV 64 i 1983.

MHV 64 CRUX ved Langelinie, København.

Efter 2. Verdenskrig

Fra at være nogle begejstrede ildsjæles tanker efter 2. Verdenskrig, hvor mange var optaget af de nære trusler under Den Kolde Krig, og ikke mindst truslen om en invasion fra Warszawapagten, men også lysten til at gøre en forskel for sit land.
Marinehjemmeværnet i dag vokset til en værnsgren, på over 5.000 frivillige fordelt på 39 flotiller, der med fortrøstning ser fremtiden i møde, for det store frivillige engagement og sammenholdet er stadig det samme.

Eftersøgning og søredning

Mærkesager for Marinehjemmeværnet (MHV) anno 2012 er sikkerhed til søs og beskyttelse af havmiljøet. MHV frivillige spiller derfor i dag en stor rolle i Søværnets lokale danske beredskab inden for eftersøgning og redning. For Søværnets Operative Kommando kan man altid tilkalde hjælp fra Marinehjemmeværnet, som i løbet af 1 times-beredskab efter alarmeringen er på havet. Når der er brug for MHV, er det ofte buldrende mørke under storm, og det kræver, at folkene er veluddannede. Bare det at sætte den store gummibåd i vandet kræver stor øvelse. Marinehjemmeværnsfolkene har almindelig arbejde, der må slippe med det samme, når alarmen lyder.
Derudover deltager MHV også i miljøopgaver, herunder optagelse af vandprøver ved olieudslip.

Miljøberedskabet

Et af de alvorligste olieudslip nogensinde i Danmark ramte natten til den 29. marts 2001 farvandet omkring Møn, Bogø og Sydsjælland mellem to skibe i Kadetrenden. Her deltog flere MHV´s fartøjer, hvor de hjalp med at slæbe flydespærring sammen med orlogskutteren "Thurø". Efter 17 timers sejlads lykkedes det at samle omkring 500 tons olie i farvandet ved Farøbroen. Samlede ydede MHV's frivillige 2.160 timers tjeneste i den aktionb, der varede i 12 døgn.
MHV, dets sejlende besætninger og deres fartøjer, løser i dag opgaver for Politi, når de skal kontrollere om 'trafikreglerne' overholdes til søs, og Skat bruger MHV fartøjer som platforme på deres toldpatruljer over for lystsejlere og skibsfarten. Seneste skud på stammen er et nyt pilotprojekt med havforskere ved de danske universiteter, som MHV hjælper til havs med deres forskning.

Mere end et gråt skib i havnen

 I mange år var Marinehjemmeværnsflotillerne opdelt i 4 divisioner.

Sødivionens primære formål er at assistere Søværnet med  mange forskelige opgaver med flotillens fartøj.

Kommandodivisionen beskæftiger sig med alt fra kommunikation via radio og telefon o.s.v. til plotning af egne og fremmede enheder.

Fagdivisionen tager sig af alle praktiske opgaver inden for alle former for forsyning og hjælpetjeneste, sdamt førstehjælpsopgaver i samarbejde med Hærhjemmeværnet og det lokale sygehus.

Våbendivisionen var flotillens landbaserede kampstyrke, som er uddannet nøjagtigt som andre infanterister i Hærhjemmeværnet, hvis hovedopgave at se og melde samt overvåge havneområdet.

Maritime Force Protection

I dag er Marinehjemmeværnets bevogtnings- og nærforsvarsenheder (BON) en del af Søværnets beredskab omkring flådestationer og fartøjer, men kan indsættes i andre opgaver, såvel naturkatastrofer, ulykker, terrotrusler eller forhøjet sikkerhedsniveau.

Enhederne råder over det nyeste udstyr og våben samt natobservationsudstyr, kommunikationsmateriel og gummibåde.

BON skifter inden for den nærmeste fremtid navn til Maritime Force Protection, MFP
Det er den normalt anvendte internationale betegnelse og dækker mere præcist kerneopgaven: beskyttelse af maritime styrker.

Nogle af Marinehjemmeværnets fartøjer

Fartøjer jeg har gjort tjeneste på

Fra Søværnet fik man tidligt overladt en del fartøjer samt nogle motorbåde, således at man i hvert fald kunne komme på havet i noget gråmalet. At så en del af disse fartøjer trængte til en kærlig hånd - i nogle tilfælde mere end man havde overskud til - er en anden sag.
I 1954 overtog MHV selv materielforvaltningen af sit skibsmateriel, og alle fra Søværnets udlånte fartøjer og der blev indført selvstændig nummerering ag kutterne (f.eks. DMH 51), som tidligere havde haft Y-numre.

MHV - Kutter klassen

Før, under og efter 2. Verdenskrig overtog Søværnet et antal Y-KUTTERE (tidligere fiskekuttere) til brug ved løsning af en række inspektions- og overvågningsopgaver i indre danske farvande. Nogle af dem fik en gennemgribende reparation (herunder ofte ilægning af ny motor) og ombygning, hvorefter de blev overført til Marinehjemmeværnet.
Jeg har selv sejlet med MHV 64 CRUX i Marinehjemmeværnsflotille 361 ISEFJORD, som motormand, senere som fartøjsfører, sødivisionsfører og næstkommanderende i flotillen.
MHV - kutterklassens fartøjer var billige i drift og vedligeholdelse og har gjort god fyldest hos Marinehjemmeværnet i mange år og var hovedsagelig stationeret ved flotiller i de indre danske farvande som Limfjordsområdet, Smålandsfarvandet, Isefjord. etc.
Den sidste af MHV - kutter klassen var, MHV 64 CRUX, som blev udfaset i 2003.

MHV - 70 klassen

Året 1958 blev en milepæl i Marinehjemmeværnets fartøjshistorie. Først og fremmest fik man virkeliggjort en drøm om fartøjer, der var bygget og indrettet fartøjer efter Marinehjemmeværnets ønsker, nemlig 3 enheder af 70-klassen, som var bygget på Orlogsværftet og overdraget til MHV i 1958 ved en parade på Holmen. I 1963 ombyggedes styrehuset i Svendborg, således at det fik buet forkant og i 1985 udskiftes styrehuset og i 1988 fik, MHV 70, tildelt navnet SATURN.
Jeg sejlede som gast i marinehjemmeværnsflotille 368 Køge, med MHV 70 SATURN, hvor jeg gjorde tjeneste som leder af den faglige division og senere som informationsleder 1995 - 2002.
MHV 70 SATURN - MHV 71 SCORPIUS - MHV 72 SIRIUS
MHV 70 SATURN blev udfaset, af Marinehjemmeværnet, som den sidste, af de tre, i 2007.

MS - Ø-klasse - MHV 80-klasse

Et væsentlig tilskud til fartøjsmateriel fik Marinehjemmeværnet i 1960-erne gennem overtagelse af Søværnets minestrygere af Ø-klassen.
MHV-80 klassen var Søværnets tidligere minestrygere af Ø-klassen, bygget i 1941 som MS 1-10 klassen overlevede krig og besættelse. Tre enheder flygtede til Sverige i 1943 - de øvrige blev genfundet på Holmen i 1945. Anvendt af Søværnet indtil 1965. Første fartøj der blev overført til Marinehjemmeværnet var MS 6, senere navnet FÆNØ og kendingsnummer M 563, som Søværnet overførte til MHV 1960. "Fænø" benævnes oprindelig som DMH/MHV 69, men omnummereredes til MHV-80 i 1974.
I forbindelse med indførelse af Ø-både til MHV fik man oghså 20 mm. maskinkanon M/42, samtidig fik flere kuttere, som var egnet hertil, installeret disse.
Alle 20 mm. kanoner blev senere afmonteret  fra alle MHV - fartøjer.

Sejlede selv med MHV 80 FÆNØ (mit første fartøj i MHV) fra 1979 - 1982, hos Marinehjemmeværnsflotille 364, Københavns Red.
MHV 80 FÆNØ sejlede helt frem til 2004, først som skolefartøj og siden som flotillefartøj. I dag kan du se MHV 81 ASKØ, ex Minestryger MS 2 på koldkrigsmuset, Langelandsfort.

MHV - 90 klassen

Samme år, hvor Marinehjemmeværnet modtog den sidste trækutter, fik man også sin første stålkutter (MHV 90). Igen en type som var specielt konstrureret til Marinehjemmeværnet, og den hidtil tonnagemæssigt største. I alt blev serien på 6 enheder. Det første fartøj blev afleveret i forsommeren 1973.
Da Marinehjemmeværnets krigsmæssige opgaver ligner Barsø-klassen fredstidsopgaver en smule, blev løsningen en helt ny fartøjstype - noget mindre end Y-kutterne af Barsø-klassen.

MHV-20 klassen

Med den næste type fartøjer, der introduceredes i Marinehjemmeværnet, kom endnu et byggemateriale i brug, nemlig glasfiberarmeret polyester. Typen (MHV-20 klassen), som blev den tredje generation i udvikling af fartøjer til Marinehjemmeværnet. Klassen var karakteriseret med høj hastighed - fartøjerne var MHV's hurtigste - de havde ringe dybgang samt lave driftsomkostninger. De var med flybridge (åben bro) og kunne gøre relativt stor fart. 20 klassen blev placeret ved flotiller, hvis operationsområde primært var i beskyttede farvandsafsnit, da fartøjet ikke var særlig velegnet til sejlads på åbent hav.

Sejlede selv med MHV 21 BUDSTIKKEN i Marinehjemmeværnsflotille 363 Skovshoved i 1980 - 81 og på fartøjsførerkursus, på Marinehjemmeværnsskolen Slipshavn, i 1983.
MHV-20 klassen blev udfaset af Marinehjemmeværnet 2001

MHV - 800 klassen

Første serie af MHV 800 klassen blev projekteret i slutningen af 1980'erne, som i alt blev til 18 patruljefartøjer, fordelt over hele landet og lever op til de krav, som Søværnets Operative Kommando stiller til løsning af opgaver inden for farvandsovervågning og rednings- og miljøaktioner. Fartøjerne opdateres løbende - senest med moderne navigations- og eftersøgningsudstyr. MHV 800 klassen blev taget i brug i 1992 og er sødygtig selv i hårdt vejr.

MHV - 900 klassen

MARINEHJEMMEVÆRNETS STOLTHED
900-klassen er en videreudvikling af 800-klassen, hvor bl.a. skroget er forlænget med 3,5 meter. Efter den store olieforureningskatastrofe i Kadetrenden i 2001 fandt man ud af, at det vil være hensigtsmæssigt, at fremtidens fartøjer blev forlænget for at forbedre miljøkapaciteten. Forlængelsen har givet plads til to miljømoduler til udlægning af flydespærringer på hver 180 meter. Samtidig er 900-klassen udstyret med det mest moderne navigations- og eftersøgningsudstyr, som gør det mulig at løse missioner under allr slags vejrforhold både dag og nat.
I dag er der 12 (MHV 901 - 912) i tjeneste og den første, MHV 901 ENØ, blev afleveret i 2003 til flotille 284 ØSTERSØEN, hvor jeg deltog som informationsofficer.